
Zendium
Zendium sikrer sig synlighed
Når du skal markedsføre et lavinvolveringsprodukt som tandpasta, kræver det en mere end almindelig god reklame for at få forbrugernes opmærksomhed. Den udfordring har Zendium og Unilever dog formået at løse til u.g. ved hjælp af stor kreativitet, målrettet kommunikation og et strategisk stærkt medievalg i deres aktuelle kampagne.
Derfor er netop Zendium og Unilever en velfortjent vinder af Månedens Kampagne i januar 2025.
Let afkodelig og kreativ kommunikation sikrer opmærksomhed
Tandpasta er faktisk en af de kategorier, hvor der er allerhøjest loyalitet hos forbrugerne, og hvor det således er allersværest at få folk til at overveje at købe dit produkt fremfor den nuværende foretrukne makker til tandbørsten. Samtidig er tandpasta et lavinvolverings-produkt, som de færreste forholder sig til, før de står med børsten i hånden.
Derfor synes vi, at det er ekstra imponerende, at Zendium har formået at udtænke og eksekvere denne måneds vinderkampagne så skarpt, som det er gjort på denne busbagside.
Reklamen er enkel og let-afkodelig, hvilket er alfa og omega for enhver effektiv outdoor reklame. Derudover sikrer reklamens sjove cykelhjelm-reference en kreativ vinkel tilpasset netop den situation, som modtageren befinder sig i – den tætte trafik i Københavns gader – hvilket helt sikkert er med til at fange opmærksomheden fra de mange trafikanter, som møder bussen på vej gennem byen.
Høj dækning og frekvens i den bredest tænkelige målgruppe
Der findes jo næsten ikke annoncører, der har en større målgruppe end netop tandpasta-producenter, da kun landets alleryngste forbrugere ikke bruger produktet – endnu. Derfor giver valget af busreklame som medievalg ekstra god mening, da en af denne reklameflades store styrker netop er den høje dækning på tværs af alle aldersgrupper.
Derudover kræver en udfordring af forbrugerloyalitet udover opmærksomhed oftest også et relativt højt antal reklameeksponeringer, hvilket ligeledes kan opnås ved effektiv brug af busreklamer, som Zendium er lykkes med i deres kampagne.
Dermed er Zendium og Unilever via både stærkt kreativt håndværk og mediestrategisk snilde fortjente vindere af titlen som Månedens Kampagne i januar.
Annoncør
https://www.zendium.dk/
Medier
Fuldfolierede bagsider
Periode
Uge 05-12 2025
Geografi
København, Odense,
Aarhus og Aalborg
Bureau
Unilever
