
Orkla
Orklas outdoor-reklamer satte kulør på bybilledet
Forårssolens stråler er brudt igennem, og som altid har det en nærmest magisk effekt på os danskere. Vi flokkes udenfor i parker, ved vandet eller på terrasser. Grillen bliver tændt op igen, og påskefrokosterne står for døren. Denne optimale timing har Orkla og OMD udnyttet perfekt til deres kampagne i marts, hvor Bähnckes mange mayo-varianter blev elegant serveret for danskerne med farver, blikfang og tydelig kommunikation.
Derfor er det Orkla og OMD, der fortjent vinder titlen som Månedens Kampagne i marts.
Optimal timing sikrede optimal relevans
Sæsonudsving er en de store marketing-triggers inden for mange kategorier – det gælder ikke mindst for fødevarer. For når solen f.eks. kommer frem, og varmegraderne stiger en smule – så vinder de lettere måltider også mere frem. Derfor er den strategiske timing af Orklas kampagne spot on. For om det er kød og grøntsager på grillen, burgere, sandwich eller tapas, så kan de forskellige varianter af Bähnckes mayo pifte måltiderne op – og så er de også nemme at snuppe med udenfor, hvis det er der, måltidet serveres.
Påsken står også for døren, og mange samles til hyggelige påskefrokoster, hvor en krydret mayo er et oplagt tilbehør til de klassiske fiske- og frokostretter, der kommer på bordet.
Kampagnens perfekte timing gør således reklamernes relevans markant højere, og sandsynligheden for god effekt af medieinvesteringen bliver ligeledes tilsvarende højere for Orkla og OMD.
Strategisk smart medievalg sikrer perfekt eksponeringstidspunkt
Hele 4 ud af 10 danskere beslutter faktisk først, hvad aftenmenuen skal stå på om eftermiddagen eller aftenen samme dag. Mange skal endda også lige nå at handle ind på vejen hjem. Det gør eftermiddagene til det nok strategisk vigtigste tidspunkt at placere Bähnckes mayo ”in mind” hos de danske forbrugere.
Dermed er Orklas og OMDs valg af netop busreklamer til kampagnen ekstra godt tænkt. For udover at vælge et medie, som sikrer massiv daglig dækning og høj frekvens, så opnår Orkla og OMD også en høj andel af deres reklame-eksponeringer netop om eftermiddagen. Da en stor del af danskerne skal hjem fra arbejde og videre til familiens andre aktiviteter, så siger over 50 % af alle danskere faktisk, at de lægger mærke til outdoor-reklamer mellem kl. 15-18. Dermed er det tidsrummet, hvor den største andel af busreklamernes eksponeringer ses af danskerne – netop når de er på vej hjem, og der skal styr på aftensmaden.
En iøjnefaldende busreklame, der ”drejer hoveder”
Udover at kampagnes relevans er optimal via stærk kampagnetiming og medievalg, så er den kreative eksekvering også helt i top i forhold til kravene til en stærk outdoor-reklame. Visuelt er reklamen designet med stærke, friske farver og tydelig kommunikation af både produkt og brand. Toppet med et af de der ordspil, som ikke kan undgå at fange ens opmærksomhed – og for nogen måske sende tankerne helt tilbage til mayo-reklamer fra de ”gode gamle dage”. En virkelig iøjnefaldende reklame, som ”drejer hoveder”, når bussen bevæger sig igennem byen på en forårsdag.
Stort tillykke med titlen som Månedens Kampagne til Orkla og OMD.
Kilder: Madkulturen 2022, Dentsu CCS 2023
Annoncør
https://www.orkla.dk/
Medier
Fuldfolieret højreside og bagsider
Periode
Uge 11-12 2025
Geografi
København, Aarhus, Aalborg
og Odense
Bureau
OMD
