
Meny
Som Don Draper knivskarpt siger det i tv-serien Mad Men; ”if you don’t like what’s being said, change the conversation” – netop dette virker til at have været målet med MENY, Hearts & Science og Marketsquare’s vinderkampagne i april måned.
I Danmark er der nemlig over 2.800 supermarkeder, hvilket er nok til at betjene over 15 millioner forbrugere! Der er altså massiv konkurrence om at trække de danske dagligvare-kunder ind i butikkerne. Så hvad gør man for at vinde markedsandele, når inflationen stiger, og alle aktører i branchen råber højt om ”pristjek” og de største rabatter?
Så lancerer man Danske Madskatte. Et innovativt koncept, hvor fokus ikke er på lavpris men på et stort udvalg af danske kvalitetsprodukter fra lokale producenter. Og så sørger man ikke mindst for at eksekvere en markedsføring af konceptet, som effektivt ”råber højere” end alle de andre.
MENY har domineret bybilledet i eftermiddagens transporttid
Netop det er MENY og Hearts & Science i vores optik lykkes med til UG – blandt andet med deres strategiske valg om at gøre busreklamer til et centralt medie for kampagnen. Derved udnytter de nemlig busmediets evne til at kunne generere massiv dækning og frekvens til en meget attraktiv kontaktpris ift. alternative medier på medieplanen. Isoleret set kom MENY-kampagnen i kontakt med over 3,2 millioner danskere gennemsnitligt 20 gange i april udelukkende via busreklamerne. Det massive kampagnetryk sikrede MENY en dominerende share of voice i bybilledet i forhold til alle andre konkurrenter i markedet. Derudover sker de fleste af eksponeringerne på busreklamer om eftermiddagen i hverdagene, hvor de fleste af danskernes besøg i supermarkedet også foregår. En detalje der understreger det strategisk smarte i at tale til danskerne på vejen hjem, fremfor når de er landet i sofaen.
Alle ingredienserne til en effektfuld outdoor eksekvering
Kampagnen er rent kreativt bygget op omkring en række forskellige flotte motiver, men med én tydelig rød tråd – nemlig de Danske Madskatte. De indbydende billeder af friske, lokale råvarer og enkle budskaber med et tvist af dansk humor formår virkelig at skabe blikfang i bybilledet. De pirrer nysgerrigheden og taler tydeligt til den kvalitetsbevidste forbruger, der vil have mere end blot lavpris. Budskabet er enkelt og letforståeligt. Billederne er distinkte og appellerende. Afsenderen er altid tydelig – alle ingredienserne til en effektfuld outdoor eksekvering.
Med en så stærkt eksekveret kampagne er vi ikke i tvivl om, at MENY formår både at skabe kortsigtet salgseffekt og langsigtet brand-effekt.
Annoncør
https://meny.dk/
Medier
Fuldfolierede bagsider, alm. bagsider
Periode
Uge 15-16 2024
Geografi
Danmark
Bureau
Hearts & Science, Marketsquare

