Gyldendal Busreklame

Matas

Mange af danskernes julegaveindkøb klares nu i Black Week i slutningen af november. Her skal detailaktørerne derfor formå at skille sig ud og gøre effektivt opmærksom på sig selv – imens alle konkurrenterne også råber højt med samme formål.

På trods af de svære odds, er Matas og OMD lykkes med at skille sig stærkt ud denne november. Med deres farverige Black Week kampagne på fuldfolierede højresider og bagsider satte de kolorit på gaderne i de største danske byer – og gjorde forbrugerne effektivt opmærksom på netop Matas’ Black Week koncept. Derfor løber Matas og OMD fortjent med titlen som Månedens Kampagne i november.

Da alle andre gik i sort, skruede Matas op for farverne

Et stort benspænd for at skille sig kreativt ud i sin annoncering under Black Week er, at det primære budskab i al reklamekommunikation i denne uge er store rabatter. Derudover bliver sort som den altdominerende farve næsten også en præmis for alle reklamer i november – for at understrege at priserne ikke bare er lave, men Black Friday lave.

Men hvor nogle ser udfordringer, ser andre muligheder. For når alle andre gør det samme, giver det en åbning for at kunne skille sig ud. Hvis du altså kan lykkes med at kommunikere dine rabatter tydeligt og effektivt på en anderledes måde – og det synes vi i den grad, at Matas og OMD er lykkes med, når deres farverige Black Week univers foldes ud på hele buslangsider, der bevæger sig rundt i gadebilledet.

En kampagne, der er taktisk uden at blive kedelig

Busreklamen formår at være ultrataktiske på en high impact medieflade, som ellers ofte bruges primært som et stort kanvas for stærk branding kommunikation. Ingen modtagere vil efter denne reklameeksponering være i tvivl om, at afsenderen er Matas. Ligeledes står budskabet om, at der er vilde tilbud at hente på et stort udvalg af mærkevarer også lysende klart. Dermed kommunikerer reklamen knivskarpt på outdoor-mediets præmisser.

Matas’ farverige kampagneunivers går igen på alle kommunikationskanaler fra busreklamer til tilbudsavisen, hvilket sikrer maksimal opmærksomhed og tydelig afsenderidentifikation. Det bliver yderligere styrket af, at dette farverige take på Black Friday kommunikation går igen fra år til år for Matas. Det tilføjer en opbygning af stærk genkendelighed hos modtageren, hvilket er vigtigt, når du på kort tid skal opbygge stor awareness overfor en bred målgruppe.

Nu er julesalget jo ikke ovre endnu, men vi tror på, at Matas med denne kampagneeksekvering har givet sig selv de gode forudsætninger for at få sin del af både danskernes opmærksomhed og julegavebudget. Derfor er denne kampagne en fortjent vinder af titlen som Månedens Kampagne i november.

Annoncør
https://www.matas.dk/

Medier
Fuldfolieret bus og bagside

Periode
Uge 47-48 2024

Geografi
Storby

Bureau
OMD

Busreklame Gyldendal
Frontskilt Gyldendal