Gyldendal Busreklame

Matas

Har du undgået at blive solskoldet denne sommer? Så er det måske, fordi du bevidst eller ubevidst så Matas’ busreklamer, som hen over sommeren mindede danskerne om, hvordan man bedst kan nyde solens stråler i sikker stil.

Det ville ikke være et utænkeligt scenarie – for denne kampagne eksekveret af Matas og OMD excellerer på en lang række parametre for, hvad der definerer en optimal outdoor-reklame. Derfor kan de nu ikke bare glæde sig over en veleksekveret kampagne, men også over kåringen som Månedens Kampagne i juli.

 

Det optimale fundament for effektiv outdoor reklame

Når man benytter outdoor reklame, kan man opnå høj dækning og frekvens overfor stort set alle målgrupper til en ofte meget lav kontaktpris, men nogle eksponeringer i bybilledet er naturligt mere flygtige end andre. Derfor er der mange ekstra effektfulde eksponeringer at vinde, hvis man forstår outdoormediets præmisser og gør sit forarbejde i planlægningsfasen – og det har Matas og OMD virkelig gjort med denne kampagne.

Først og fremmest benytter Matas og OMD løbende outdoor reklamer – herunder ikke mindst de store folierede flader på busserne, som sikrer høj synlighed i bybilledet. En marketingindsats, der sammen med Matas’ øvrige tilstedeværelse sikrer, at Matas holder sig top of mind hos mange danskere i kategorien ”personlig pleje”. Derudover sørger Matas og OMD specifikt for, at danskerne hver sommer på det helt rette tidspunkt ser Matas’ striber med markant outdoor synlighed – netop når indkøb af solcreme er mest aktuelt.

I marketingbranchen kan vi nogle gange godt glemme værdien af kontinuitet fremfor hele tiden at prøve nyt – men her vil vi gerne også hylde det stærke langsigtede marketingstrategiske håndværk, der betyder, at Matas som annoncør nu står med det optimale fundament for at få maksimal effekt ud af sin outdoor reklame.

 

Tilpasset og tydelig kommunikation gør arbejdet færdigt

Det er dog ikke nok, at forarbejdet er gjort, hvis ikke kampagnens kreative eksekvering også er stærk nok til at ”gøre arbejdet færdigt”. Men også her rammer Matas’ reklame spot on i forhold til, hvordan effektiv outdoor reklame skal eksekveres.

Reklamen er enkelt men effektivt prioriteret. Der er fuld fokus på de vigtigste virkemidler, så flest mulige modtagere husker lige netop den kommunikation, der er vigtigst: Vil du undgå at blive solskoldet – husk at få købt striberne fra Matas.

En enkel men effektiv detalje, vi også vil fremhæve, er det tydelige brug af ”Bedst i test” fra Forbrugerrådet Tænk. Et nemt afkodeligt logo, der siger mere end lange anprisninger af eget produkt. I en tid hvor forbrugerne i høj grad støtter sig til anmeldelser i deres kunderejser kunne endnu flere annoncører måske med fordel bruge outdoor reklame til at få denne enkle men vigtige kommunikation effektivt ud til forbrugerne.

Samlet set formår Matas og OMD med denne kampagne at kombinere marketingstrategisk overblik, medieforståelse og effektiv kommunikation på flotteste vis. Det gør dem til fortjente vindere af titlen som Månedens Kampagne i juli. Stort tillykke!

 

Annoncør
www.matas.dk

Medier
Fuldfolierede bagsider

Periode
Uge 23-26 2025 

Geografi
Storby

Bureau
OMD