
Lunar
Hvad gør du marketingmæssigt, når du er en udfordrer i en meget traditionel branche? Du udfordrer det traditionelle, selvfølgelig!
Netop dét er Lunars kampagne i juni måned i høj grad lykkedes med. Deres busreklame har prydet bybilledet i København og tydeligt vist forbrugerne, at bankers markedsføring ikke behøver at være hverken tør eller kedelig.
Derfor ønsker vi stort tillykke til Lunar, som fortjent løber med titlen som Månedens Kampagne i juni.
Stærk kommunikation med optimal timing
Danskerne har mange forskellige foretrukne rejsemål. Én ting har alle dog tilfælles, uanset om sommerferien går til Tyskland eller Thailand: Ingen har lyst til dårlige oplevelser med et ”besøg i gebyr-junglen”, når de er ude at rejse.
Derfor er det stærkt kommunikeret, at Lunar sætter fokus på netop deres specielle tilbud med transparens og tryghed, når danskerne rejser ud i verden. Lige præcis i juni måned, når den sidste ferieplanlægning skal klares, og bekymringen for hævegebyrer og rejseforsikringsdækning er aktuel for mange.
Derudover er valget af outdoor reklame som en del af mediemixet godt tænkt. Her rammer Lunar nemlig forbrugerne, imens de er udenfor med solen i ansigtet, og der er sommer-stemning i byen. Valget af en fuldfolieret buslangside som reklameflade er samtidig ideelt til at ”råbe højere” end de store konkurrenter i branchen og få modtagernes fulde opmærksomhed.
Klassiske reklamegreb udført til UG
Lunars busreklame er tæt på en facitliste for, hvad du bør huske, når du skal kommunikere effektivt på outdoor reklame. Reklamen løser først og fremmest en af de helt store udfordringer meget effektivt – nemlig at gøre sig fortjent til modtagerens opmærksomhed. Her bruger Lunar i vores optik et optimalt mix af blikfang, humor og enkel, relevant kommunikation tilsat en tydelig afsender-identifikation.
Nogle vil måske mene, at reklamen er lidt for udfordrende i billedvalget. Det synes vi dog på ingen måde, når målet netop er at positionere sig som en udfordrer i branchen, og når det kreativt udfoldes så skarpt.
Derimod er vi sikre på, at Lunars busreklame har sørget for, at mange trafikanter både fik et skævt smil på læben og Lunar på det mentale bank-landkort, når reklamen rullede forbi dem.
Derfor siger vi endnu en gang stort tillykke til Lunar med kåringen som Månedens Kampagne i juni.
www.lunar.app.dk
Medier
Fuldfolieret højreside og bagsider
Periode
Uge 23-26 2025
Geografi
København
Bureau
EssenceMediacom
