
En karriere i vores Administration
I administrationen har vi en central rolle i at supportere vores kunder og kollegaer i salg. Vi er delt op i to teams – ét der arbejder med projektkoordinering og ét, der arbejder med grafik og layout.
Administrationen er et mindre team med en stor kontaktflade. Det er i denne afdeling, at vi har det fulde overblik over alle kunder, samarbejdspartnere, produkter, ledige reklamepladser og priser.
Når du arbejder her, er du med i processen fra a-z. Du booker reklamepladser ind, holder kunderne informeret, briefer grafikerne og koordinerer med dem, der producerer og sætter reklamerne op.
Du har en tæt dialog med kunder og vores samarbejdspartnere, hvor du skaber struktur og sikrer, at alt spiller og kommer godt i mål.
Kreative og fængende reklamer
I vores grafiske team laver vi alt det kreative – reklamer og annoncer – for kunderne, ligesom vi også hjælper med Out of Home Medias egen markedsføring.


Det får du, når du arbejder i administrationen
Når du starter i administrationen, får du en stor kontaktflade, overblik og indsigt i forretningen. Du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø med en god energi, hvor vi har en åben dialog med hinanden. Samtidig er der god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
“Som medarbejder i kampagneafdelingen, tager du del i kunderejsen fra start til slut. Du har et overordnet overblik med mange bolde i luften og en tæt kontakt til vores kunder og samarbejdspartnere. Hverdagen er fyldt med nye udfordringer og et godt kollegaskab.”
– Projektkoordinator, Out of Home Media
Typiske stillinger i administrationen:
- Projektkoordinator
- Analyse – og projektkoordinator
- Grafiker
- Teamleder
Vil du vide mere?
Er du interesseret i et job i vores administration eller grafiske afdeling? Og har du evnen til at skabe struktur og overblik?
Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.
Projektkoordinering og kampagneplanlægning
Operations Director, Ida Bisgaard Madsen på mail: ibm@oohm.dk
Grafisk afdeling
Senior grafiker, Julie Westergaard på mail: juw@oohm.dk